Rubin stenhuggeri ApS Højteknologisk firma med respekt for håndværk Stenhuggerarbejde Kunsten i at udforme en sten Teknologi Stenhugger, modellør og stukkatør med nyeste teknologi uder samme tag LÆS MERE Gravstensmonumenter Hos Rubin Stenhuggeri ApS er hver eneste gravsten unik LINK TIL SHOP

Om os

Rubin Stenhuggeri ApS er et højteknologisk firma med respekt for håndværket og med sans for detaljer. Vores speciale er at kombinere nye teknikker og klassiske håndværk til unikke produkter. Vi arbejder med 3D-Scanning skalering, CAD-tegning, og fræsning af sten i alle skalaer. Vi udfører arbejder for private, erhverv og det offentlige. Vi er et team der er løsningsorienteret og bestræber os på at yde den bedste service i branchen. Grundet vores teknologi er vi i stand til at producere hurtigere og mere præcist end vores konkurrenter, dette kun til en mere fordelagtig pris for vores kunder. Vi udfører dekorationshugning af skulpturer, facadearbejder og større gravmonumenter/familiegravsteder. Kontakt os for besigtigelse eller gennemgang af opgave.

Rudi Larsens Stenhuggeri ApS er opkøbt af Rubin Stenhuggeri ApS

Stukkatørmester og stenhuggermester Paw Rubin/Rubin Stuk & Søn ApS har købt Rudi Larsens stenhuggeri ApS. Firmaet bliver drevet videre med samme ånd, omhu og kærlighed til faget som stenhuggerfirmaet er blevet drevet siden 1913. Rudi Larsen har drevet stenhugger virksomheden siden 1959 og firmanavnet blev ændret fra Poul Hansens Stenhuggeri ApS til Rudi Larsens Stenhuggeri ApS i 1989. I august 2019 solgte Rudi firmaet til Paw Rubin, og firmaet hedder nu Rubin Stenhuggeri ApS og er et 5. generationsstenhuggeri.

Teknologi

Det er en fordel at holde renoveringsprojektet under samme tag. Ikke mindst forsikringsmæssigt for bygherre, arbejdsgangen er også mere strømlinet. Rubin Stenhuggeri ApS og Rubin Stuk & Søn ApS tilbyder som de eneste i Norden, Stenhugger, Modellør, Stukkatør med den nyeste teknologi til restaurering af bevaringsværdige bygningsdele eller skulpturer. Vi udfører opgaven fra ide til færdiggørelse med alt hvad der ligger inden for renovering af stenarbejde som afformning, støbning af model i gips, restaureringen og modellering af billedhugger, 3D-scanning, fræsning, efterhugning, nedrivning og montering, dette udført med mindst mulighed for misforståelser og kort kommandovej, da opgaverne bliver udført under samme (Løsningsorienteret) tag. Vi ser frem til at servicere deres næste stenopgave.

Miljøbevidst produktion

Med stenfræseren sparer vores stenhuggersvende en masse tid med grovhugning og tungt arbejde. Svendene er selv med til at planlægge opgaverne, hér bruges den nye teknologi som et redskab ligesom alle andre værktøjer bruges til at gøre arbejdet lettere. Fræseren står i et rum for sig, dette så lyd og fugt ikke genere omgivelserne. I de fleste tilfælde bruger stenfræseren vand for at skåne de kostbare diamantbor når der fræses i sten. Vandet bliver filtreret og genanvendt, så der er mindst muligt vandspild. Med den store wirecutter spares der op til 30% af fræsetiden, hvilket gør systemet hurtigere og derved strømbesparende i forhold til andre fræsere på markedet.

Håndværk, frihugning og efterhugning

Som stenhugger bruger man mange forskellige håndværktøjer for at komme frem til det færdige resultat. Kunsten i at udforme en sten ligger i håndelaget hos den enkelte stenhugger der står med opgaven. Derfor arbejder to stenhuggere sjældent på samme skulptur med mindre at der er tale om større emner, da der ikke er to stenhuggere der hugger i samme stil. Arbejdet er tidskrævende og omhyggeligt. En fejl i hugningen kan betyde at man skal starte forfra i en ny sten.

Vi tilbyder

Rubin Stenhuggeri ApS er et kvalitetsstempel til fordelagtige og konkurrencemæssige priser for kunden. Vi har teknologien, forholdene og kompetencerne til at levere hurtigt til de bedste priser i Danmark. Kontakt os med dit projekt og lad os byde på din opgave.

Sandstensarbejde på fredede bygninger

Mange ældre bygninger er dekoreret med sandsten som danner et flot bybillede og smukke bygninger i det Danske land. Vi er stolte af at holde bygningerne vedlige med den varsomhed det kræver at udføre og opretholde arkitekturen.

Sten overfladebehandling

Overfladebehandlingen kan laves som Sleben, Børstet, Maskinelt fint stokhugget, Maskinelt groft stokhugget, Håndværksmæssigt bearbejdning, Brandt og Maskinel bearbejdning eller Poleret overflade. Mulighederne for overfladebehandlingerne afhænger af hvilke type sten man vælger.

Stenskulpturer og udsmykninger

Ved fremstilling af en ny figur, kan man eksempelvis nøjes med at lave en 1:20 model, denne kan 3D-Scannes og så skaleres op til den ønskede 1:1 og efterfølgende fræses i den ønskede sten. Detaljerne på efterhugningen aftales med den udførende stenhugger der skal udføre arbejdet. Ved renovering eller genskabning af gamle dekorationer, kræver det i de fleste tilfælde en afformning af den eksisterende udsmykning i form at en silikonegummi form med gipskapper til at holde på gummiens form, hvori man støber en model i gips. Gipsmodellen modelleres/restaureres af en modellør. Efter godkendelse af den restaurerede model er dekorationen klar til 3D-Scanning, CAD/CAM, fræsning og efterhugning.

Gravstens monumenter

Hos Rubin Stenhuggeri ApS er hver eneste gravsten unik. Vi har specialiseret os i at lave personlige gravsten. Ved første møde gennemgår vi mulighederne og lytter til ønsker omkring detaljer for gravstenen. Kontakt os gerne for at aftale en tid, så kan vi se på mulighederne for et kommende projekt. Da vi har valgt at udføre personlige gravsten, gør det at processen er mere tidskrævende end hvad markedet ellers tilbyder byder i Danmark. Gravsten fra Rubin Stenhuggeri ApS er unikaer som kræver særlig omhu og tid til at designe, fræse og hugge.

Referencer

Det er en fordel at holde renoveringsprojektet under samme tag. Ikke mindst forsikringsmæssigt for bygherre, arbejdsgangen er også mere strømlinet. Rubin Stenhuggeri ApS og Rubin Stuk & Søn ApS tilbyder som de eneste i Norden, Stenhugger, Modellør, Stukkatør med den nyeste teknologi til restaurering af bevaringsværdige bygningsdele eller skulpturer. Vi udfører opgaven fra ide til færdiggørelse med alt hvad der ligger inden for renovering af stenarbejde som afformning, støbning af model i gips, restaureringen og modellering af billedhugger, 3D-scanning, fræsning, efterhugning, nedrivning og montering, dette udført med mindst mulighed for misforståelser og kort kommandovej, da opgaverne bliver udført under samme (Løsningsorienteret) tag. Vi ser frem til at servicere deres næste stenopgave.

Rubin Stenhuggeri ApS
CVR: 40591230

Islevdalvej 156 B
2610 Rødovre

Man - Tors: 06.30 - 14.30
Fre: 06.30 - 14.00

Vi vil meget gerne høre fra dig